Holte Kammerkor

Koret er et blandet kor med for tiden ca. 25 sangere. Vi foretrækker at synge et klassisk repertoire: Det mener vi, at vi er bedst til !

Kammerkoret blev dannet den 20. maj 1996. Koret hed oprindeligt Søllerød Kammerkor, men tog i 2004 navneforandring til NotaBene - i forbindelse med dirigentskifte - og i efteråret 2006 til Holte Kammerkor. Se vedtægt.

Socialt samvær er en væsentlig del af korets aktiviteter. Derfor har vi et aktivitetsudvalg, som står for fester, udflugter og øveweekends. Vi har i løbet af året 2 - 3 sammenkomster.

I foråret holder vi en musikcafé-aften, hvor de, der har lyst, kan bidrage til underholdningen. Til festerne er gæster og korets passive medlemmer velkomne.

Koret tager normalt på korrejse hvert 2. - 3. år. I 1997 var koret i Grenoble, hvor vi besøgte et lokalt kor, som også har været på genvisit hos os. I 1999 var vi i Tjekkiet, hvor vi afholdt koncerter i Prag og Kutna Hora.
Kristi Himmelfart 2006 tog 25 sangere til Bornholm og sang i Nexø, Rønne og Østerlars Kirke samt på Hammershus og i 2009 tog koret til Ribe med koncerter i Sct. Catharinæ Kirke, i Døstrup Kirke og i Sct. Peders Kirke, Holsted. Søndag 24. maj 2009 deltog koret i højmessen i Hjerting Kirke.
Med korets daværende dirigent, Denis Segond, rejste koret i juni 2014, til hans fødeegn, Nice i
 Frankrig, hvor vi havde 3 koncerter.
I juni 2017 tog koret til Barcelona, hvor det samarbejdede med det spanske kor Choral Som.

Holte Kammerkor opfører lejlighedsvis større værker i samarbejde med andre kor, således har det i 2002 sammen med Gl. Holte Koret sunget Mozarts Requiem i Hørsholm Kirke og i 2004 Händels Judas Maccabaeus med Birkerødkoret. Med Ballerup Kammerkor opførtes i marts 2008 Ein deutsches Requiem af Brahms og samarbejdet med dette kor fortsatte i 2010 med opførelsen af Mozarts Requiem og i 2017 med opførelsen af værker af Mendelssohn og Bach i anledningen af 500 året for Martin Luthers teser, som startede reformationen.
Dette samarbejde fortsatte i september 2019 med opførelse af Fauré' Requiem og sange af Saint-Saëns.

Korets øver mandag fra kl. 19.00 til kl. 21.30 i Holte Kirke, Solbakken 56, Holte.
Desuden afholdes øve-lørdage 2 - 3 gange om året.
Koret afholder 4 - 6 koncerter (normalt 2 koncertrepertoirer) om året.

Koret er medlem af Kor72.

Liste over korets dirigenter.