
Ambitioner og sangglæde
Velkommen til Holte Kammerkors hjemmeside!
Vi er ca. 30 sangere, der mødes hver mandag i Holte for at dyrke vores fælles passion for klassisk korsang.
Vi er altid åbne for at optage nye rutinerede sangere, men lige for tiden er der i princippet kun åbent for nye tenorer og basser.

Om Holte Kammerkor
Holte Kammerkor er et ambitiøst klassisk kor, der samler passionerede sangere til ugentlige øveaftener i Holte Kirke. Hver mandag fra kl. 19.00 til 21.30 arbejder vi med et varieret repertoire, suppleret med 2-3 øve-lørdage om året. Vores hjemsted er Holte Kirke, Solbakken 56, Holte. Vi præsenterer 4-6 koncerter årligt, fordelt på 2 koncertrepertoirer, hvor vi deler vores glæde ved musikken med publikum. Udover vores musikalske stræben vægter vi højt et inspirerende socialt fællesskab.